تقييم موثَّق
8/10 جيد
مسافر هويته مُثبتة
21 أغسطس 2012
Næsten perfekt
Mit ophold på Gartenhotel Altmannsdorf var en stor fornøjelse. Det eneste minus - som til gengæld for mit vedkommende var et stort minus - var, at hotellets fitness-faciliteter var meget begrænsede. Deres træningsrum indeholdt nogle få konditionsmaskiner og et par 1,5 kg håndvægte samt nogle yoga-måtter. Jeg havde brug for at følge et træningsprogram under mit ophold, hvilket nærmest var umuligt. Jeg kunne naturligvis selv have kontaktet hotellet og spurgt om, hvad de stillede til rådighed, så det må være min anbefaling til kommende gæster, der har brug for lignende!
Desuden et par mindre minusser:
- Strygejern og strygebræt kan ikke lånes/lejes, så strygning af skjorte skal ske ved brug af hotellets laundry service. Her var priserne dog fornuftige og strøgne skjorter returneres hurtigt.
- Ved ankomsten var en toiletaffaldsspand ikke tømt efter den sidste gæst.
- Brugte glas var blevet skyllet og efterladt på badeværelsesbordet. Det var formodentligt en forglemmelse, da de, som jeg rejste med, havde fået skiftet til rene glas.
Når det er sagt, så var opholdet som nævnt en stor fornøjelse! Hotellets personale ydede en formidabel service, rengøringspersonalet var fleksibelt og værelset var rummeligt, lækkert og komfortabelt indrettet. Jeg kan desuden anbefale en gåtur i hotellets park eller en fadøl i baren, hvor betjeningen var venlig og behagelig.































